Begyndere og niveauinddeling!


I Ringsted Ungdomsafdeling er det vores fornemmeste opgave, at vi kan være et attraktivt tilbud for børn i alle aldre og på alle niveauer. For at kunne opfylde den målsætning, har vi niveauinddelt børnene i de tre hovedgrupper begynder, fortsættere og turneringsspillere.

Begynder
Begynder-niveauet er som navnet angiver, for børn som ikke tidligere har spillet badminton.
Begyndere forventes kun at være begyndere i ét år, hvorefter de normalt er klar til næste niveau – kan dog variere på baggrund af alder og udviklingsniveau.

På begynderbadminton fokuseres primært på grundlæggende slagteknik, benarbejde og regler.
Det tilsigtes at børnene, indenfor de første 6 måneder, deltager et begynderstævne.

Begynderbadminton træner én gang om ugen og er for børn i alle aldre. 

Fortsætter!
Ved fortsætterbadminton udbygges det der lært på begynderniveauet. Taktiske elementer begynder langsomt at blive bygget på, så de enkelte børn begynder at mestre flere finesser af spillet.

Vi forsøger at sammensætte fortsætterne børnene i grupper, hvor de er på sammen niveau hvad angår alder og badmintonfærdigheder. Fortsættere forsøges sammensat, så de kan deltage holdkampe, da holdkampe er medvirkende til, at udvikle barnets badmintonfærdigheder.

Børn der er på fortsætterniveau træner ca. 2 gange om ugen og er for børn i alle aldre. 

Turneringsspillere
Turneringsspillerne er for de børn som har ambitioner om, eller evner til, at spille ungdomsbadminton på højeste niveau. Specialtræning er en del af træningen og den taktiske forståelse begynder at blive en vigtigere del af træningen.

Turneringsspillerne træner 2-3 gange om ugen og er for børn i alle aldre. 

Kontakt

Tvær Allé 8
4100 Ringsted
Email: info@ringsted-badminton.dk
Klik her
Cookies