MiniTon kom godt fra land

08-01-2026

Alle bekymringer, om der nu kom nogen til klubbens første MiniTon-træning, gjorde 13 børn og deres forældre til skamme tirsdag 6. januar. Dermed kom klubbens nye tiltag rigtig godt fra land. 

- Vi fik en start, der oversteg vores forventninger, fortæller MiniTon-instruktør, Torben Lollike.
- Vi havde håbet på, at der kom 6-7 børn og deres forældre, så stor var vores overraskelse, da der kom næsten det dobbelte antal! Noget tyder på, at forældre gerne vil være aktive sammen med deres børn, og at vores koncept på den måde rammer et behov, som ikke rigtig tilbydes inden for andre idrætsgrene, hvor de yngste børn ikke kan tage deres forældre med ind på banen.

 

Fællesleg, hvor de 'døde' skulle sidde ned.

Konceptet i de første par uger ser sådan ud:
- Fællesleg
- Tre motoriske øvelser, hvor barn og forældre er sammen
- To øvelser med ketsjer, hvor forældre og barn er sammen (ballon og fjerbold)
- Fællesleg

Alle børn fik i velkomstgave en miniketsjer, en drikkedunk, en badmintonbold og en lille rygsækspose til at have det hele i. 

Miniton afvikles hver tirsdag kl. 17 i Hal C. Og der er plads til flere!
Se mere om konceptet her og om tilmelding her.
 


10